Til forsiden af T3CMS - TYPO3 Open Source Content Mangement System

"Typo3 er en fantastisk god CMS-løsning, og det er imponerende, at et så omfattende stykke software kan erhverves ganske gratis, når tilsvarende løsninger let kommer op i 100.000 kroners-klassen. "

Flashobject
Flashobject

Professionel skræddersyet webløsning

Referencers udtalelser

Her kan du se hvad vores eksisterende kunder mener om Typo3 og om vore ydelser.

Zulu Comedy Festival 2009

"T3CMS er et yderst kompetent hold af dygtige folk, der går rigtigt langt for at få opgaven løst. Det hele bliver klaret yderst professionelt, engageret og i en rigtig god stemning. Det har været en klar fornøjelse at arbejde med T3CMS, og vi vil til en hver tid anbefale dem til alle.

Michael Mikkelsen,
Webredaktør Zulu Comedy Guide,
Immergut,
Zulu Comedy Festival 2009"


HOLM Kommunikation A/S

"T3CMS er en meget kompetent og professionel webpartner, som vi har brugt i snart tre år til at løse både små og store webopgaver – inklusive vores eget website. T3CMS har altid ydet os en forbilledlig service og vi har endnu ikke oplevet, at der var en opgave, de ikke kunne løse. Heller ikke selvom de har fået den i sidste øjeblik. Det sætter vi utrolig stor pris på.

Jesper Brieghel,
Seniorkonsulent,
HOLM
Kommunikation A/S"


Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU)

"Professionelt håndværk

T3CMS har leveret en komplet typo3-løsning til www.ptu.dk, der samler Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes (PTU) aktiviteter i én portal. T3CMS har været behagelige og professionelle at arbejde sammen med i udviklingsprocessen, ligesom virksomheden har skabt et godt og stabilt produkt, der lever op til vores strenge krav til accessibility og usability. Vi ser derfor frem til et godt samarbejde med T3CMS fremadrettet.

Erling Fisker,
Informationsmedarbejder,
PTU"


KernesundFamilie

"I dag er en velfungerende hjemmeside forudsætningen for succes, og ofte skal hjemmesiden produceres hurtigt, da den skal være klar til release af et produkt, en idé eller et nyt koncept. Derfor er det virkelig rart, at der findes et firma som T3CMS, der med ukuelighed, højhastighed og professionalisme, altid er med på at få søsat en god hjemmeside i en fart.

Men firmaet kan meget mere end det. T3CMS leverer også løsninger, der er langtidsholdbare og fremtidssikrede. Og ikke mindst løsninger, der giver rigtig gode rankings på Google, hvilket har vital betydning for nye produkter!

Jeg kan varmt anbefale T3CMS, der har programmeret så forskellige sider som www.kernesundfamilie.dk og www.kurfood.com for mig!

Bedste hilsner
KernesundFamile - Sådan!

Morten Mauritson


TopMotion - Concept 10 10

Kære T3CMS

Efter endnu et afsluttet projekt føler jeg trang til at udtrykke min tilfredshed med resultatet, og jeg er helt sikkert parat til at optræde som reference for folk, der måtte være usikre på, om det er jer og dette system, der skal vælges.

Lige siden jeg første gang så TYPO3 har jeg været begejstret, og det er da også den 5. web-side jeg nu har stået fadder til med dette system, siden jeg begyndte at benytte det.

Systemet betyder, at jeg selv kan indlægge al tekst, samt indsætte billeder og skemaer, hvorfor en god start er ret afgørende. Modsat de 2 første sites jeg igangsatte, så har jeg efter skiftet til jeres firma oplevet et engagement og en interesse for sagen, som er uvurderlig for en person som mig, der drømmer om at bliver super-bruger.

Jeg oplever desuden en udpræget fairness i timeberegningen, og I holder jer ikke tilbage med at give gode råd og vejledning, så jeg hele tiden bliver bedre til at klare tingene selv. Med den indstilling bliver I alligevel heller aldrig arbejdsløse.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeres firma vil udvikle sig meget positivt, og selvom det betyder, at der i højere grad må planlægges og prioriteres, så håber jeg, at den befriende afslappethed og skarpe fokus på deadline aldrig må forsvinde, til fordel for bureaukrati og fanatisk styring.

Som tidligere indehaver af en større virksomhed med 2-3 programmører ansat, har jeg en del erfaring på området, og jeg kan derfor kun opfordre til at I holder kursen. Det vil tjene jeres kunder og jer selv bedst.

Med venlig hilsen
Henning Viby

 


Bendix Justesen

"Da vi havde besluttet os for at blive selvstændige gjorde vi os en lang række overvejelser i forhold til markedsføring. I forhold til hjemmeside var det var meget vigtigt for os, at vores hjemmeside var topprofessionel, men samtidig brugervenlig. Ydermere ønskede vi selv, at arbejde med hjemmesiden på sigt.

Vi er på ingen måde super IT brugere, og havde derfor brug for kyndig vejledning for på sigt selv at kunne administrere hjemmesiden.

T3CMS er topprofessionelle og yderst pædagogiske. De har til fulde indfriet alle vores hjemmesideønsker og vi kan varmt anbefale dem og Typo3 til andre.

Vi ser frem til et forsat samarbejde med T3CMS."

Hilsen

Bendix Justesen

Kiropraktisk Klinik og Sundhedsfremme


CK-Travelcompany

"Erfaringer med Typo3-systemet og service fra T3CMS.

Da jeg satte mig for, at starte egen virksomhed var der selvfølgelig en masse tanker og bekymringer omkring beslutningen.

En af disse bekymringer var omkring EDB, Internet osv. Jeg havde ingen erfaringer med EDB tidligere i mit arbejdsliv.

Det skulle der dog blive ændret markant på. Da jeg havde fået min hjemmeside på plads blev jeg præsenteret for Typo3 systemet, mine bange anelser blev gjort til skamme, tanken om, at jeg hver gang skulle have fat i en konsulent når jeg ville have ændret noget på min hjemmeside var jeg ikke glad for.

Det er en befrielse. At kunne gå ind og ændre selv, hver gang jeg får en ide til, at ændre noget på min hjemmeside. Systemet er meget enkelt og jeg vil kraftigt anbefale det til andre, hvis jeg får muligheden til det. Dejligt, at os ” EDB mongoler ” også kan få succes i den elektroniske verden.

Skulle der opstå ting jeg ikke selv kan løse er jeg utrolig glad for, at kunne trække på min Typo3 konsulent Jakob Nielsen og T3CMS, han har indtil videre været hurtig til, at vende tilbage og har samtidig været god til, at forklare tingene på godt dansk.

Jeg ser meget frem til også i fremtiden, at arbejde med Typo3 systemet og konsulentfirmaet T3cms.

Mange hilsner
Carole Kjøller
CK Travelcompany."


Strandvejskvarteret

"I forbindelse med beslutningen om en relancering af vores hjemmeside www.strandvejskvarteret.dk blev vi anbefalet at kikke nærmere på Typo3 som system og T3CMS som sparringspartner og det har vi absolut ikke fortrudt.

Typo3 er meget nemt at bruge og vi blev hurtigt sat ind i hvor nemt vi selv kunne administrere alle de forskellige dele som vores nye hjemmeside indeholder. Vi har valgt at have et meget åbent system hvor alle kan komme med indlæg, oprette nyheder etc. uden at man behøver have nogen adgangskode. På denne måde bliver hjemmesiden mere en fælles sag end blot noget som en enkelt administrator sidder og bestemmer over.

Vi kan varmt anbefale T3CMS som leverandør – De har været rigtige gode til at forstå vores behov og hjulpet os med overflytning af dele fra vores gamle system, samt på en god og pædagogisk måde fået undervist os i Typo3´s mange gode funktioner og muligheder.

Med venlig hilsen
Strandvejskvarteret.dk
Per Munch & Matilde Kierulff”


Body & Soul

"Body & Soul har ikke fortrudt valget af Typo3. Typo3 er brugervenligt og let forståeligt for folk som aldrig har prøvet det før. Service er helt i top, professionel og samtidig med en pædagogisk forståelse for at forklare sammenhængen i systemet.

mvh. Body & Soul
Kongevejs-Centret 4, 1.
2970 Hørsholm
www.body-soul.dk"


Denne side er sidst opdateret: 09-02-2010

Andres udtalelser

DIBS

Dansk Internet Betalings Service skriver følgende om Typo3:

"Som fundament for vores nye website har vi valgt at anvende CMS-systemet typo3. Dette har lettet arbejdet med udarbejdelse og vedligeholdelse af website enormt og vi kan varmt anbefale systemet til andre."

Læs mere på deres egen side: www.dibs.dk

Test af CMS

Alt om Net skrev i en test af 6 typer CMS:

"Typo3 er en fantastisk god CMS-løsning, og det er imponerende at et så omfattende stykke software kan erhverves ganske gratis, når tilsvarende løsninger let kommer op i 100.000 kroners klassen."

TYPO3.org: TYPO3 Content Management System - Developer Resource

T3CMS - Frederikssundsvej 129 - 2700 Brønshøj - Tlf.: 70 25 00 22
Email: info(a)t3cms.dk - Web: www.t3cms.dk

 © T3CMS 2003-2010